Strategi udvikling

Udvikling af din strategi

Strategisk lederskab er svært. Det kræver såvel overblik over din virksomhed, hvad I kommer af, hvor I skal hen. Og det kræver lederskab af processen. Hele vejen.

Dette kursus specialtegner jeg til dig og din virksomhed, så du får det største udbytte af arbejdet. Værktøjerne er inspireret fra designværktøjerne, der virkelig forstår at give os noget i hænderne undervejs.

Vi skal se på dit værdigrundlag og din mission – hvad gør du godt for dine kunder og brugere? Det største udbytte får du ved at involvere dine nærmeste ledere i den indledende fase, og senere inddrage medarbejderne efter behov. Sammen skal I jo finde det fælles mindset som skal forme netop jeres kultur.

Dermed opnår du det største medejerskab i udviklingsprocesserne, og du får større chancer for at opbygge en fælles og forandringsparat kultur. Vi planlægger forløbet sammen, eventuelt med andre i ledergruppen, men ellers er hele virksomheden involveret i processen. Dette vil typisk være 2 hele dages workshop med oplæg og især arbejde i udvalgte teams.

Forstå din virksomheds styrker og muligheder samt opstille centrale spørgsmål i forhold til din mission og de udfordringer, virksomheden står overfor. 

Helt konkret får du og deltagerne udleveret en værktøjskasse i form af en pizzaæske med de nødvendige modeller og materialer til hvert team, heraf navnet “i pizzahøjde”. Denne værktøjskasse kan efterfølgende tages frem, når der opstår behov for at justere på strategien, således at arbejdet fra workshoppen ikke bliver glemt i hverdagen, ligesom processen ret nemt kan tilpasses andre udviklingsforløb i din virksomhed.

Galleri

Hvad siger mine kunder?

Heidi Friis Hansen-Vestkær

Fru Vestkær

“Jeg har lært at arbejde på en lidt mere kreativ måde med min virksomhed, som jeg bestemt synes, er mere interessant end de mere almindelige forretningsplaner, jeg kender fra butiksverdenen. Jeg har fået en anden og sjovere tilgang til tingene!”

Anita Pedersen

Rav Mads Hus

“Jeg har set min butik lidt fra oven og fået tankerne tilbage på, hvorfor jeg gerne vil lave det jeg gør – og set på, om jeg nu også gør det!”

Lene Søholt Jacobsen

Grindsted Landbrugsskole

“Martha er idemager og besidder evnen til at smitte andre med disse gode ideer. Hun har ikke kun ideerne, men også evnen til at føre dem videre og til ende!”

Jeanette Bruun Christensen

JBC Ridning

“Martha er rigtig god til at stille de rigtige spørgsmål. Hun er god til at få twistet din hjerne til at tænke i helt andre baner. Hun er god til at vejlede dig på sådan en måde, at du egentligt vejleder dig selv og finder ud af, hvor du skal hen, og hvad der er bedst ud fra dine styrker og svagheder!”